Sådan fodrer jeg
Kraftfoder:
Her i stalden fodrer jeg med Møllerens Kaninguf i pilleform som kraftfoder. Jeg køber pillerne i sække på 15 kg ad gangen, som jeg har stående i vores kælder. Pillerne blander jeg med grovvalset havregryn, inden det gives til kaninerne. Dette opbevarer jeg i en foderspand hvor mit dl-mål og min lille foderlygte også ligger. Udover pillerne kan jeg finde på at spæde op med Rabbit Royale, som er en müsliblanding med et lavt fedtindhold - især til diegivende hunner, om vinteren eller når jeg bare synes at mine kaniner skal forkæles lidt ;-)
Stråfoder:
Kaninernes vigtigste foder er stråfoder. Her fodres med frisk, velduftende hø fra en landmand - som kaninerne selvfølgelig har frit adgang til via. deres høkugler. Udover hø får de halm i bunden af burene, som de også spiser af. Selvom halmen ikke er kaninens hovedfoder er det godt for både tænder og mave, og de får derfor en frisk tot ind i buret hver dag i forbindelse med fodring.
Grønt:
Jeg giver grønt morgen og aften, eller efter behov. Om sommeren får de "alt godt fra haven" hvilket indebærer græs, mælkebøtter, skvadderkål, kløver, krydderurter osv - samt godt med gulerødder. Om vinteren består deres hovedgrønt af gulerødder, men jeg supplerer med andre rodfrugter (rødbeder, pastinak, persillerod osv) samt kål (spidskål, blomkål, rosenkål) eller hvad der er af lækkert frisk grønt i min dagligvarebutik.
Grene:
Jeg giver grene ca. hver 2. uge. Kaninerne får flest æblegrene, da vi har et ordentligt æbletræ i haven - dog får de til tider også både hassel, pære og pil, hvilket de nyder.
Vand:
Jeg vander morgen, middag og aften hvor vandskålene skylles og der gives frisk vand. Skålene/flaskerne vaskes 1 gang om ugen i opvaskemaskinen. I sommerhalvåret bruger jeg flasker, i vinterhalvåret bruger jeg skåle. Egentlig er jeg mest til flasker da jeg synes at kaninerne grisser skålene langt mere end flaskerne, men om vinteren er det både smartere for kaninerne og jeg at bruge skåle. Om vinteren fryser vandet, og især tuden i flaskerne fryser. Selvom vandet også fryser i en skål, har kaninen mulighed for at slikke på isen for at få væske, hvis vandet er frosset - og så er det også bare lidt nemmere at slå vand ud af skålene, end det er at skulle tø vandflasker op 3 gange om dagen.
Godbidder:
Som godbidder ved f.eks. kliktræning giver jeg "Best For Kids" som er Vitakrafts babykaninmad. Det er nogle små runde kugler på størrelse med kaninlorte, de er nemme at bruge som godbidder og kaninerne elsker dem.