Løvevædderen
Denne underside er dedikeret til racen løvevædder som er "min" race :o) Jeg har valgt racen fordi at jeg synes, at der er noget specielt og unikt ved dem. Løvevædderen har vædderens brede hoved og hængeører, samt løvehovedens manke. Udover deres kønne udseende er de fantastiske af natur, meget kælne og nussesyge - jeg har i hvert fald aldrig oplevet andet :-)
Racebeskrivelse
Løvevædderen (også kaldet løvehoved dværgvædder) er en dværgrace. Idealvægten ligger derfor på 1,4 - 1,9 kg. Racen stammer oprindeligt fra tyskland, og blev optaget i Nordisk Standart i 2007. Racen er derfor forholdsvist ny. Kendetegn: Løvevædderen er en lille, kompakt kanin med en tæt krop, et kraftigt hoved og hængeører. Løvevædderen har manke, ideelt er kinderne, panden, nakken og brystet med langt hår. Manken bør være imellem 5 og 8 cm, resten af kaninen er normalhåret. Dog er et skørt ved bagdelen godkendt indenfor racen, men ikke en nødvendighed.
Temperament
Løvevædderen er, generelt, en rolig og tålmodig race med et godt gemyt. De er glade og legesyge med krudt i røven, og alle de løvevæddere jeg har haft, har faktisk også været meget lærenemme - jeg har klikketrænet med de fleste af dem.
Overstående er skrevet udfra egne erfaringer med racen. Dog er der selvfølgelig undtagelser ved alle racer, og jeg anbefaler til hver en tid at man køber en løvevædder (eller en hvilken som helst anden kanin) ved en opdrætter for at sikre et bedst muligt temperament.